Enhver, som har været vidne til en uventet, dramatisk ugerning, kan genkalde sig de rystende chokbølger, der forplanter sig blandt de tilstedeværende. Som om øjeblikkene fryser til is stivner alle berørte i en krampagtig afmagt over ufrivilligt at være blevet taget til gidsler i dramaet. De fleste kan nok også forestille sig den trykkende stilhed, der indfinder sig, når en sådan voldsom ugerning er forbi, og de overlevende prøver at danne sig et overblik over omfanget af ulykken.
En sådan umærkelig stilhed skyllede ind over mig, da jeg trådte ind i området, hvor det store gidseldrama havde fundet sted. Længst borte, i den bagerste del af området, lå stadig de sølle rester af fremtiden, krøllet sammen og omformet til ukendelighed af politikere, videnskabsmænd, dommedagsprofeter og andre galninge, der som grådige gribbe hver især havde været i gang med at partere den stykke for stykke. Politiet havde afspærret hele området med rød- og hvidstribet plasticbånd for at undgå forurening af området med fremmed DNA-materiale. Ihærdige journalister svirrede stadig rundt i gerningsområdet for at tage de nyeste forsidebilleder og hente opdateringer til den live-transmitterede nyhedsstrøm. Et close-up billede af fremtiden – eller det, der var tilbage af den – måtte siges at være breaking news. Der var stadig en del af vidnerne til gidseldramaet tilbage, som nu, i sikkerhed bag politiets afspærrede område, sms-ede beskeder til deres pårørende. Et par stod i et hjørne og omfavnede stille hinanden.
Politiet havde allerede anholdt flere af gerningsmændene, men jagtede stadig de hovedmistænkte rundt i byens gader. Alle politiets udrykningskøretøjer var rykket ud, og selvom trafikken blev omdirigeret, kunne panik og kaos ikke undgå at sprede sig. Antallet af mistænkte, man mente var involverede i gidseldramaet, beløb sig til et tal af usete dimensioner. På de sociale medier kunne man gennem de mange hashtags og tweets følge jagten på gerningsmændene gennem byens gader, og på de landsdækkende tv- og radiokanaler kunne man følge dramaets udvikling time for time. Situationen blev løbende opdateret og uddybet gennem interviews med landets førende eksperter, som hver især gav deres bedste bud på, hvordan det kunne være endt så galt.
Det var en kompleks problemstilling, og der var mange forskellige årsager til, at det var endt så ulykkeligt. Politikerne havde taget fremtiden til gidsel i et kompliceret magtspil for at indfri deres politiske visioner og sikre sig adgangen til de eftertragtede, internationale topposter. Videnskabsmændene havde inddraget den som en uskyldig, objektiv faktor i komplicerede worstcase-scenarioer over den globale CO2-udledning, befolkningstilvæksten og udryddelseshastigheden af de truede arter. Økonomerne havde udnyttet og manipuleret den for at kunne fremskrive udviklingen og udarbejde prognoser over nye vækst- og investeringsmuligheder i kølvandet på de selvlærende algoritmer, digitaliseringen og globaliseringen. Dommedagsprofeterne havde i fremtidens navn fordærvet og fristet alle svage sjæle med deres forføriske, dystopiske klagesange om civilisationens snarlige undergang, lykkejægerne havde jagtet den som en uopnåelig drøm og de gale kunstnere havde i en art manisk sindssyge forsøgt at aftvinge den sin inderste hemmelighed. Resultatet var ikke til at tage fejl af, man behøvede blot at kaste et blik på de sørgelige rester, som var tilbage efter denne rystende massakre.
Fremtiden var således på alles læber, og politiet havde bragt resterne til retsmedicinsk afdeling for en nærmere obduktion og analyse, førend de med sikkerhed kunne udtale sig videre i sagen. Det forlød dog, at der udover de hovedmistænkte også var et omfattende embedsmandsværk, flere toneangivende tænketanke og statsfinansierede medier involveret i dette drama, der tegnede til at blive et af århundredets største gidseldramaer – et drama, som vendte op og ned på, hvad der var lov og ret og som også tegnede til at blive en praktisk, logistisk udfordring, hvis alle de formodede bagmænd og medløbere skulle fanges og stilles for en dommer inden for 24 timer.
Men blot få timer efter gidseldramaets udbrud, blev politiet atter tilkaldt retsmedicinsk afdeling, hvor man havde transporteret resterne af fremtiden hen. Et stort slagsmål var ved at bryde ud, og førende forskere klædt i hvide kitler og plastichandsker, bevæbnet med doktorsakse og obduktionsknive jagtede hinanden rundt i bygningens lange, hvide gange, alt imens beskyldningerne haglede gennem luften. For i mellemtiden var der sket det besynderlige, at de små, sølle stumper af fremtiden var sporløst forsvundet fra afdelingen. De højtuddannede læger beskyldte nu hver især hinanden for at have smuglet stumperne ud af obduktionsrummet for at sikre sig selv den fulde adgang til prøverne og egenhændigt høste hele den videnskabelige anerkendelse, der ville kunne følge af en nærmere obduktion og analyse.
Hele afdelingen blev derfor gennemsøgt af politiet – fra de nedfrosne vævsprøver i de store kvælstofholdige beholdere i kælderen til skabene i rengøringsafdelingens depotrum – men uden held. Det, der var tilbage af fremtiden, var undsluppet uden nogen med sikkerhed kunne forklare, hvordan det var sket. Det mærkværdige var, at fremtiden ikke alene var forsvundet fra retsmedicinsk afdeling, men også ud af alle de tidligere optagelser fra nyhedskanalerne, forsidebillederne og opdateringerne på de sociale medier. Ingen kunne således længere hverken dokumentere dens tidligere eksistens eller dens mystiske forsvinden. Mulige konspirationsteorier blev brygget sammen til en ny fortælling om, hvem der kunne tænkes at stå bag det nye kupforsøg. Nogle mente, at hele gidseldramaet var et udtryk for fake news, som ledende magthavere havde iscenesat gennem de sociale medier. Alle talte om, hvor fremtiden var blevet af. Men ingen vidste noget med sikkerhed. Efter noget tid blev politiet nødt til at indstille jagten og overgive sagen til efterforskningens varetægt, hvor den blev registreret, kontrolleret og siden arkiveret. Lidt efter lidt holdt folk op med at tale om den, og nyhedsstrømmen vendte lige så stille tilbage til det dagsaktuelle fokus.