En fredag aften sidst på sommeren sidder jeg ved mit sædvanlige bord på mit yndlingsværtshus og nyder en øl. Bartenderen har travlt, det er midt i happy hour, og der langes konstant drinks og fadøl over disken. Lyden af klirrende glas, latter og skingre kvindestemmer...
På det seneste har jeg drømt en drøm, der bliver ved med at komme tilbage. I drømmen står jeg ved en lang, snoet vej, der langt borte ender i et grønt og frodigt landskab. Man kan ane konturerne af klipper og frugtbare skove og fornemme...
De fleste processer foregår egentlig meget langsomt. Fra en stjernes fødsel til det første mikroskopiske liv er der forløbet milliarder af år. I naturen er der altid tale om en gradvis folden-sig-ud. Alle organismer er nøje afstemt hinanden, de opstår, forgår og afløser hinanden som en...
Det er som om, at jeg ikke længere kan få fodfæste. Mine ben kan ikke nå jorden. Som en gammel krigsveteran, der er vendt hjem efter sin sidste krig og har måttet lade begge sine ben amputere, er det som om, jeg har efterladt en...
Jeg har et yndlingssted nede ved havet. Man skal først kravle over et højt stengærde og derefter krydse et tæt krat med siv, så det er lidt besværligt at komme derned. De fleste dage er der derfor nærmest mennesketomt dernede. Jeg sætter mig i læ...
Melankolien er altid noget, der kommer snigende. Gennem små revner og sprækker i murværket, langsomt drivende ned ad væggene baner den sig vej, indtil den som en regnvejrstung dyne ubemærket har lagt sig over det hele. Som en fosterhinde svøber den sig beskyttende omkring mig. Jeg...
Jeg foretager som regel mine dagsindkøb om formiddagen. Der er så dejligt roligt i butikkerne på dette tidspunkt, hvor de fleste er på arbejde og der nærmest kun er pensionister, ledige og mødre på barsel i supermarkederne. Jeg nyder min genvundne frihed som pensionist efter...
Uden for mit vindue står et træ. En douglasgran med bløde, mørkegrønne nåle og raslende knogler, der pludselig kan falde til jorden med en dump lyd. Når solen skinner, kastes der lange skygger af grenene på græsplænen, som duver blidt frem og tilbage i vinden....
Det er bælgmørkt, da jeg står op. Fra køkkenvinduet kan jeg kun svagt ane konturerne af havens træer og de få hvide snebær, der stadig hænger på snebærbuskene bagerst i baghaven. På den anden side af gaden tændes de første lys i husene overfor et...
Enhver, som har været vidne til en dramatisk ugerning, kan genkalde sig de rystende chokbølger, der forplanter sig blandt de involverede. Som om øjeblikkene fryser til is, stivner alle berørte i krampagtig afmagt over ufrivilligt at være blevet inddraget som gidsler. De fleste kan nok...