En dag læste jeg en artikel i avisen om klodens truede arter. En af de arter, der er i drastisk tilbagegang er Monarksommerfuglen, som hvert år begiver sig ud på en 4000 km lang flyvetur fra Canada til Mexico. Nu truer klimaforandringer, sprøjtegifte og ulovlig skovhugst bestanden.
Jeg sad længe og grublede over dette dystre fremtidsscenarium, og til sidst besluttede jeg mig for i al hemmelig at udføre dette simple tankeeksperiment.
Den læser, som søger efter et svar på klodens aktuelle krise, vil dog blive slemt skuffet, for samlingen indeholder ingen simple svar. Den bør snarere anskues som et eksperiment, der udforsker forskellige hypoteser.
Eksperimentets virkelige kunst består ikke så meget i opstillingen af hypoteser, hvis sandhedsværdi kan afprøves, som i at holde udfaldsrummet åbent. I den forstand kan den eksperimentelle udforskning af velkendte og dagligdags fænomener betragtes som en nøgle, der kan åbne nye døre til fremtiden.
Enhver, som har været vidne til en dramatisk ugerning, kan genkalde sig de rystende chokbølger, der forplanter sig blandt de involverede. Som om øjeblikkene fryser til is, stivner alle berørte i krampagtig afmagt over ufrivilligt at være blevet inddraget som gidsler. De fleste kan nok......
Jeg foretager som regel mine dagsindkøb om formiddagen. Der er så dejligt roligt i butikkerne på dette tidspunkt, hvor de fleste er på arbejde og der nærmest kun er pensionister, ledige og mødre på barsel i supermarkederne. Jeg nyder min genvundne frihed som pensionist efter......
Uden for mit vindue står et træ. En douglasgran med bløde, mørkegrønne nåle og raslende knogler, der pludselig kan falde til jorden med en dump lyd. Når solen skinner, kastes der lange skygger af grenene på græsplænen, som duver blidt frem og tilbage i vinden.......
På det seneste har jeg drømt en drøm, der bliver ved med at komme tilbage. I drømmen står jeg ved en lang, snoet vej, der langt borte ender i et grønt og frodigt landskab. Man kan ane konturerne af klipper og frugtbare skove og fornemme......
Det er som om, at jeg ikke længere kan få fodfæste. Mine ben kan ikke nå jorden. Som en gammel krigsveteran, der er vendt hjem efter sin sidste krig og har måttet lade begge sine ben amputere, er det som om, jeg har efterladt en......
Melankolien er altid noget, der kommer snigende. Gennem små revner og sprækker i murværket, langsomt drivende ned ad væggene baner den sig vej, indtil den som en regnvejrstung dyne ubemærket har lagt sig over det hele. Som en fosterhinde svøber den sig beskyttende omkring mig.......
Det er bælgmørkt, da jeg står op. Fra køkkenvinduet kan jeg kun svagt ane konturerne af havens træer og de få hvide snebær, der stadig hænger på snebærbuskene bagerst i baghaven. På den anden side af gaden tændes de første lys i husene overfor et......
En fredag aften sidst på sommeren sidder jeg ved mit sædvanlige bord på mit yndlingsværtshus og nyder en øl. Bartenderen har travlt, det er midt i happy hour, og der langes konstant drinks og fadøl over disken. Lyden af klirrende glas, latter og skingre kvindestemmer......
Nede i min kælder har jeg en masse praktiske ting og sager opbevaret i hvide plasticbokse og brune flyttekasser. Kasser med hobbybøger, skisportudstyr, værktøj og boremaskiner er stablet oven på hinanden ved siden af kasser med vinterfrakker, friluftsudstyr og gamle studiebøger. I stablen med køkkengrej,......
De fleste processer foregår egentlig meget langsomt. Fra en stjernes fødsel til det første mikroskopiske liv er der forløbet milliarder af år. I naturen er der altid tale om en gradvis folden-sig-ud. Alle organismer er nøje afstemt hinanden, de opstår, forgår og afløser hinanden som......